Tilbage

Nyheder, 4. kvt. 2007

 

 

Udstilling i Kassel d. 8 December

Mosegården's Intelligent Choice blev BEST IN SHOW

Denne gang tog jeg turen til Tyskland sammen med Lasse, som sammen med sin kone Jette er ejer af Mosegården's Intelligent Choice. Alias Thor jeg havde Mosegården's Just A Juvel med alias Mille.

Vi havde en rigtig dejlig tur, hvor vi hyggede os med de Tyske Corgi folk.

  Vi kom også til Julemarked, man må sige at det var noget, der var gjort rigtig meget ud af.

Selve udstillingen var en helt speciel oplevelse, det at begge hunde vinder deres klasser og får cert , Thor bliver bedst i Racen, og har fået det sidste cert , så han nu er Tysk Champion, det er jo rigtig godt gået, men at han så går hen og vinder og bliver BIS ja så er man bare så stolt.

Mille vandt sin klasse fik cert og blev bedste tæve.

Køreturen hjem ja det var jo næsten lige som om vi svævede, vi følte ihvert fald at hele verden var vores.

 

 

 

 

Besøg I Sverige Oktober

Sidst i Oktober tog Kirsten og jeg turen op til Carina og Margareta. for at se kuldet efter Kornelia og Samson. Det er et dejligt kuld og jeg var da heller ikke i tvivl om, at jeg måtte have en parrings hvalp, og med Margareta's mange års erfaring og min fornemmelse faldt valget helt klart på Nickname's Thamara, som er en næsten kopi af sin far. Men ikke nok med det ,så var der lige født et kuld dejlige hvalpe efter Verdidas Galaxa og Hubert's kuld bror Macay, det var næsten for meget for mig, der var 5 blue merle hvalpe og som alle næsten ved, er det min favorit farve, ja jeg var jo selvfølgelig helt solgt og faldt da også fuldstændig for en tæve hvalp.

Der blev taget mange billeder og talt rigtig meget hund.

Vi havde et par dejlige dage sammen med Carina og Margareta tusind tak for det.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Udstilling Dortmund

Ja det er jo også en af de udstillinger Henriette og jeg gerne deltager i, så selvfølgelig måtte vi af sted igen i år. Det er også på denne udstilling vi mødes med vores udenlandske hunde venner fra Frankrig, Holland, Tyskland og i år var Kennel Faarup også repræsenteret.

Vi mødtes i Kolding som vi plejer og kørte direkte til hotellet, hvor det var næsten umuligt at få nogen til at lukke os ind, nu skal det lige nævnes at vi kom temmelig sent, og ikke vidste at vi skulle om i en helt anden gade, parkering var da næsten også en umulighed, men vi fandt da en til sidst. Det der med parkering er nu noget der er meget svært i så stor en by, det måtte vi sande da vi næste dag kom til udstillingen, og måtte gå  flere kilometer med hunde og alt hvad vi ellers havde slæbt med.

Efter udstillingen Lørdag havde vi aftalt med Erik og Ilse at vi ville spise sammen, og da vi ikke havde de bedste erfaringer med parkering, tog de en taxa over til os. Vi havde en rigtig hyggelig aften sammen.

Resultater:

De Danske hunde klarede sig godt, og jeg vil da lige fremhæve Nickname's Blue Camouflage to Cardax alias Hubert, han vandt Championklasse hanner begge dage og fik sit 6 Cert og er nu også Tysk Champion.

Mosegården's Just A juvel vandt sin klasse med cert og blev Bundes jugendsieger

Hova Bonde's Ame'lie vandt sin klasse og fik cert

Fårup Vicky blev bedste tæve og fik cert.

Jo så vi havde noget at fejre.

 

   
   

 

 

Copyright © 2005 af Kennel Mosegaarden. Alle rettigheder forbeholdes.
Senest opdateret: 29. December 2008 21:54.