Tilbage

Nyheder, 4. kvt. 2005

DKK internationale udstilling, Herning søndag 6. november 2005.

 

Så drog vi atter til Jylland, det er jo der det sker hvis man vil udstille.

Vi havde fået samlet en hel del hunde fra Kennel Mosegården. Alt i alt, en rigtig god dag med masser af hundesnak og samvær. Happy Blue Henry (hvalpehanner) fik SL og blev bedste hvalp. Hyacint & Hazel (hvalpetæver) fik også SL og blev henholdsvis 2 & 3.  Hubert (Championhanner) blev placeret således 1, 3V, CK...rigtig godt gået Inger, taget i betragtning af du ikke er vant til at handle hunden!

Desværre måtte Marina og Gizmo melde afbud, da Gizmo var blevet skadet og bedre gik det da heller ikke for Gangster. Som vi skulle i ringen, sad hans bagben fast i tremmeburet, med det resultat at hunden gik i panik og vred benet af led. Vi fik KIP i ringen, da han var blevet halt. Heldigvis er han i bedring, det kostede "kun" små 1.500,- i røgten hos dyrlægen.......men hvad gør man ikke for sin bedste ven ;o) - Ærgerligt var det, nu da det var sidste udstilling på året, men vi vender stærkt tilbage til næste år!

 

Udstilling i Tyskland, Dortmund 15. oktober 2005.

 

Gangster og far, Hubert (Nicknames Bluecamouflage to Cardax) var tilmeldt. Vores primære formål med at tage til netop denne udstilling, var at få begge hunde kvalificeret til Crufts 2006. Dette betød at Gangster skulle vinde klassen og samtidig få prædikatet fortrinligt. Det var lige Gangster's dag, alt passede som hånd i handske og han vandt sin klasse med fortrinligt og blev dermed Bundejugendsieger. Hubert var også i hård konkurrence og blev nr. 2 og fik resv. cert. Så nu må vi se, om det er muligt at få ham kvalificeret inden året er omme.

Det har trods diverse forhindringer på vej derned været en rigtig hyggelig, men lang tur. 2 timers tæt kø i Hamborg, havde nær kostet bilen livet, indtil vi fandt løsningen fuld blæser og varme.  Vi gjorde klogt i at overnatte på et motel på vej derned, så vi kunne være friske til den lange tur hjemad! - Efter 8 timers kørsel var det rart at komme hjem, kaste sig under dynen og bare sove. Men blod på tanden har vi fået, så det nye år vil indeholde en del udenlandske udstillinger.

 


Copyright © 2005 af Kennel Mosegaarden. Alle rettigheder forbeholdes.
Senest opdateret: 29. December 2008 21:54.